Dine oplysninger

Læs her om de oplysninger, Tolkemyndigheden (DNTM) har om dig som tolkebruger.

Information om dine oplysninger


Denne information handler om de oplysninger, Tolkemyndigheden (DNTM) har om dig som tolkebruger. Den handler også om, hvordan vi passer på dine oplysninger og hvilke rettigheder, du har.


I videoen kommer vi ind på fem områder:
1. Tolkemyndighedens oplysninger om dig
2. Opbevaring af dine personoplysninger
3. Dine rettigheder
4. Kontaktinformationer om Social- og Boligstyrelsen
5. Klage til Datatilsynet

1. Tolkemyndighedens oplysninger om dig

Reglerne i databeskyttelsesforordningen bliver også kaldt GDPR. Reglerne betyder blandt andet, at Tolkemyndigheden skal fortælle dig, hvilke oplysninger vi har om dig.

Når du er registreret som bruger i Tolkeportalen, har Tolkemyndigheden følgende personoplysninger om dig:

• Navn
• Kontaktoplysninger
• CPR-nummer
• Dit hørehandicap
• Hvilken slags tolk, du normalt bruger

Du kan altid logge ind i Tolkeportalen og finde de oplysninger, vi har om dig. Klik på ”Min side” i Tolkeportalen. Du kan rette i oplysningerne. Du kan ikke selv rette dit CPR-nummer eller i oplysningen om dit hørehandicap.

Tolkemyndigheden har fået oplysningerne fra dig selv, eller fra Det Sociale Tolkeprojekt, da det stoppede i 2009. Tolkemyndigheden må gemme disse personoplysninger om dig, fordi det står i Tolkeloven. Reglerne kan du finde på Tolkemyndighedens hjemmeside www.dntm.dk under fanen ”Viden”.

Tolkemyndigheden må bruge dine personoplysninger som følge af vores myndighedsudøvelse i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e og databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.Tolkemyndigheden behøver derfor ikke først bede dig om lov.
Tolkemyndigheden bruger dine personoplysninger til at træffe afgørelser om social tolk.

Andre offentlige myndigheder kan også bruge Tolkeportalen til at bevillige dig tolk til bestemte opgaver. Hvis du søger om tolk til uddannelse ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og du giver dem dit CPR-nummer, kan STUK finde dine oplysninger i Tolkeportalen, så de kan give dig en bevilling til uddannelsestolk.

Når myndigheder bruger Tolkeportalen, kan kommunen finde dit navn og fødselsdato i Tolkeportalen og bestille tolk til dig.

Hvis du har spørgsmål, må du altid gerne kontakte Tolkemyndigheden.

Tlf.nr.: 7463 3686
SMS: 2591 8888
E-mail: dntm@dntm.dk

2. Opbevaring af dine personoplysninger

DNTM må kun beholde dine personoplysninger så længe, der er en god grund til det.
Når vi er færdige med at bruge dine oplysninger, overfører vi dem til Danmarks Statistik. Det gør vi, for at data om tolkeområdet kan bruges til forskning og til at lave statistikker.
I Danmarks Statistik bliver dit CPR-nummer erstattet med et nummer, som kun Danmarks Statistik kender. Danmarks Statistik opbevarer herefter oplysningerne for os.


3. Dine rettigheder

Når Tolkemyndigheden bruger dine personoplysninger, har du nogle rettigheder.

• Du har ret til at se og få kopi af dine oplysninger. Du kan selv gå ind i Tolkeportalen og se de oplysninger, vi har om dig.
• Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet. Du kan selv rette oplysningerne i Tolkeportalen.
• Du har ret til at gøre indsigelse mod Tolkemyndighedens behandling af dine oplysninger.
• Du har ret til, at din sag behandles manuelt. Tolkeportalen træffer i nogle tilfælde automatiske afgørelser på baggrund af de oplysninger, vi har om dit handicap. Det betyder at du får hurtig behandling af din ansøgning.


4. Kontaktoplysninger om Social- og Boligstyrelsen

Tolkemyndigheden er en del af Social- og Boligstyrelsen. Social- og Boligstyrelsen er ansvarlig for brugen af de personoplysninger, Tolkemyndigheden har modtaget om dig. Hvis du vil høre mere om, hvad vi bruger dine personoplysninger til, er du velkommen til at kontakte Social- og Boligstyrelsens databeskyttelsesrådgiver, som kan kontaktes via dpo@sbst.dk


Social- og Boligstyrelsens kontaktoplysninger er:

Social- og Boligstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C

CVR-nr.: 26144698
Tlf.nr.: 72 42 37 00
E-mail: info@sbst.dk

Du kan sende sikkert til Social- og Boligstyrelsen via følgende link:

For borgerne til Social- og Boligstyrelsens postkasse


5. Klage til Datatilsynet

Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger på.

Datatilsynet holder øje med, at reglerne om behandling af personoplysninger overholdes.

Datatilsynets telefonnummer er 3319 3200.

Du finder Datatilsynets øvrige kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.