Kompetencekrav - døv tegnsprogstolk

Her kan du bl.a. blive klogere på, hvad en døv tegnsprogstolk er, hvilke kompetencekrav, der stilles til dem og for hvem, det er relevant at anvende en døv tegnsprogstolk.

Hvad er en døv tegnsprogstolk?

En døv tegnsprogstolk er en person, der har tegnsprog som sit modersmål, og som har taget bestemte kurser i kommunikation og tolkning. Herved kan de fungere som kommunikationsstøtte i tolkninger til døve, der har særlige sproglige eller kommunikative behov, og som derfor har behov for ekstra støtte i kommunikationen.

Hvilke forudsætninger har en døv tegnsprogstolk?

Døve tegnsprogstolke er inden for tegnsprogstolkeverdenen eksperter i dansk tegnsprog, da de har livslang erfaring i anvendelse af dansk tegnsprog som modersmål. Derfor har de særligt gode forudsætninger for at aflæse døve med vanskeligt aflæseligt tegnsprog og tolke til brugere, som har vanskeligt ved at aflæse andres tegnsprog.

Vanskelighederne kan eksempelvis skyldes, at den døve har andre handicap end døvhed, eller at personen måske er udlænding og ikke mestrer på tilstrækkeligt højt niveau til at kunne anvende en hørende tegnsprogstolk.

Døve tegnsprogstolke  har typisk kendskab til en bred vifte af andre tegnsprog, mest udbredt er ASL, der er det amerikanske tegnsprog (American Sign Language) og Internationale Tegn.

DDL kursus

I et projekt støttet af Socialministeriet har DDL (Danske døves landsforbund) gennemført en række kursusmoduler, hvor teori og praksis om tolkning for døve af døve er gennemgået samtidig med en række øvelsesmoduler og praktiske opgaver. I kursusmodulerne har man skelet til det pensum, der gennemgås for hørende tegnsprogstolke på UCC, men som nævnt ikke med eksamination af UCC. Resultatet blev, at 12 døve har gennemført forløbet. På baggrund af kursusgennemførelsen kan disse 12 kursister anvendes som døve tegnsprogstolke, da det vurderes, at niveauet for tolkningerne er på et sådant højt niveau, at Tolkemyndigheden selv vil gøre brug af disse tolke til særlige tolkesituationer.

Hvad er kompetencekravet til døve tegnsprogstolke?

Døve tegnsprogstolke skal enten have bestået ovenfornævnte forløb i DDL-regi, eller gennemført moduler på en tolkeuddannelsesinstitution svarende til 20 ects point.

Der er følgende krav til gennemførelsen:

  • Der skal gennemføres minimum 2 moduler
  • Der skal gennemføres minimum et tolkemodul og et professionsmodul
  • Kompetencemålsprøven i professionskundskab skal derudover bestås. Denne er beskrevet særskilt i studieordningen

Mulighederne for kurser under åben uddannelse, priser og krav er beskrevet på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside.

Hvem er målgruppe for at anvende døv tegnsprogstolk?

Der er fire grupper af døve med andre problemstillinger, hvor anvendelsen af døve tegnsprogstolke betyder en bedre kommunikation med den pågældende borger.

Når der anvendes døv tegnsprogstolk, indsættes et ekstra led i kommunikationskæden, hvilket generelt betyder dårligere kommunikation. Døve tegnsprogstolke kan derfor kun anvendes i de tilfælde, hvor en kommunikationsstøtteperson er afgørende nødvendig for, at kommunikationen med den pågældende tegnsprogsbruger overhovedet er mulig. 

Dansk tegnsprog har som sådan ikke de store geografiske dialektforskelle. Men der er store sproglige forskelle generationerne i mellem. På tolkeuddannelsen lærer man ikke meget om ældre døves særlige tegnsprog, kommunikationsstrategier og baggrund. Det betyder, at mange hørende tolke vil have svært ved at tolke til denne gruppe.
Desuden har mange ældre døve aldrig brugt tolk. Ældre døve har typisk få eller ingen danske mundbevægelser, hvilket gør det svært for en tolk med dansk talesprog som modersmål at aflæse nogle ældre døve. 

Generationsforskellen bidrager også til, at mange ældre døve ikke tør afbryde almindelige hørende tegnsprogstolke og bede om afklaring. Identifikationen af døv-døv/sameness kan her være en fordel. 
Tolkning til denne gruppe kræver bla. viden om ældre døves tegnsprog, MHS, døves historie og døves kultur.

Der findes mange forskellige typer døvblinde - og derfor er deres behov meget varierende. En døv tegnsprogstolk, hvis force er tegnsprog og døves kultur, kan hurtigere tilpasse sig til forskellige døvblindes behov. 

I mange situationer hvor døvblinde deltager, er der ingen hørende til stede, så al kommunikation foregår på tegnsprog eller taktilt tegnsprog. Specielt disse tolkninger løser døve tegnsprogstolke bedre end hørende, da de har større viden om tegnsprog og kommunikationsregler på tegnsprog. 

Nogle situationer, hvor der er få hørende eller døveblinde talebrugere til stede, vil kunne løses med en hørende centraltolk, som døve tolke aflæser og tolker til deres døvblinde kunde. På den måde kan afstanden mellem hørende/døve og døvblinde blive formindsket, og den døvblinde vil få en tolkning på modersmålsniveau.

Denne gruppe dækker døve med fysiske og/eller mentale/psykiske tillægshandicap, men også døve, der ikke som sådan har en diagnose, men som af forskellige årsager er ressourcesvage eller ikke er danskstærke. 

Mange døve med fysiske og/eller mentale og psykiske handicap har et tegnsprog, der bærer præg af deres diagnose. Det kan fx være, at deres udførelse af tegnene bærer præg af et fysisk handicap, der påvirker deres bevægemønster, eller at de er meget indforståede, når de tegner, så det er svært for en ikke-modersmålsbruger af tegnsprog at forstå dem.

Denne gruppe dækker døve indvandrere og døve med anden etnisk baggrund. Nogle fra denne gruppe har aldrig gået i skole, når de kommer til Danmark, andre er vokset op i en hørende familie og har ikke lært tegnsprog, inden de flyttede hertil. Andre igen har måske boet i Danmark i mange år og lært sig tegnsprog, men mangler viden om dansk og danske begreber, der gør det svært for hørende tolke at magte opgaven. 

Igen kan døv-døv eller sameness identifikation fordrer tryghed i en ellers utryg situation. Tolkning til denne gruppe kan kræve en konsekutiv tolkning med mange visuelle elementer og evt. brug af rekvisitter.

Døve flygtninge/indvandrere skal på lige fod med hørende gennemgå danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold. Det følger  af § 16 i "Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.", at voksne udlændinge skal have et undervisningstilbud, der er tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og behov.

Tilbud efter danskuddannelsesloven gælder alle udlændinge, der er omfattet af lovens målgruppe, herunder udlændinge med handicap. Det betyder, at personer, der på grund af fysiske eller psykiske handicap ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have et særlig tilrettelagt undervisningstilbud.

Der er visse handicap, der kræver særlig ekspertise, som en lærer i dansk som andetsprog ikke sædvanligvis besidder. Det kan f.eks. være døve, der skal lære tegnsprog. I disse tilfælde vil undervisningen blive varetaget af specialundervisningslærere efter lov om specialundervisning for voksne.

Der kan være situationer, hvor der ikke kan gives specialundervisning, uden at kursisten også får danskundervisning. I disse situationer må der etableres et undervisningstilbud, hvor specialundervisningen og danskundervisningen supplerer hinanden.

Lov om specialundervisning for voksne hører under Børne- og Undervisningsministeriet, som der henvises til for så vidt indgår uddybende spørgsmål til denne lov.

Det er kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for at tilbyde specialundervisning, og det er derfor kommunen, der afgør omfang og indhold af den kompenserende specialundervisning.

Såfremt en døv med anden etnisk baggrund end dansk efter længere tids ophold i Danmark stadig ikke mestrer dansk tegnsprog, bør den stedlige kommune kontaktes herom, så den døve kan blive tilbudt kursus i dansk tegnsprog.

Hvis en døv oplægsholder skal tolkes (eksempelvis en oplægsholder med udenlandsk tegnsprog), kræver det, at den døve tegnsprogstolk behersker oplægsholderens tegnsprog og kan tolke det videre til plenumtolken, der står på ’scenen’ og tolker til publikum. Der vil ved internationale oplæg ofte være simultantolkning med højt tempo og højt fagligt indhold. 

De døve tilhørere behøver ikke være fra en af målgrupperne for at drage nytte af en kommunikationsstøtteperson i disse situationer.

Hvordan foregår tolkningen?

I en kommunikation mellem en døv tegnsprogsbruger med behov for døv tegnsprogstolk og en hørende, foregår tolkningen ved, at den hørendes tale oversættes til tegnsprog af en hørende tegnsprogstolk, der løbende oversættes af den døve tegnsprogstolk til et tegnsprog, den døve forstår.

Den hørende tegnsprogstolks rolle kaldes en feeder; hun ”fodrer” den døve tegnsprogstolk med det, den hørende siger og oversætter ligeledes tegn fra den døve kommunikationsstøtteperson til den hørende, hvor rollerne således er byttet om, og den døve kommunikationsstøtteperson er feeder til den hørende tolk.

Tolken og den døve tegnsprogstolk indgår således i et meget tæt samarbejde. Arbejdet som feeder til en døv tegnsprogstolk er en disciplin, som kræver øvelse og nogle bestemte teknikker, der skal læres. Der blev i projektet afholdt særlige kurser for hørende tolke, med det formål at få trænet så mange som muligt i dette samarbejde med døve tegnsprogstolke.

Hvordan, hvis der skal tolkes ved et oplæg?

I konferencesituationer vil en døv oplægsholder blive oversat af den døve tegnsprogstolk, der tegner til den hørende tolk, som videregiver til de hørende tilhørere. Hvis tilhørerne udelukkende er døve, er fremgangsmåden den samme, men her kan den hørende tegnsprogstolk erstattes af en døv tegnsprogstolk.

Den døve tegnsprogstolk medbringer selv sin egen feeder til tolkningen. Denne finansieres af den døves jobcenter, som personlig assistance efter arbejdsmarkedslovgivningen.