Den Nationale Tolke Myndighed

 

Socialstyrelsens Logo hvidt

 

Tolkeleverandør

  •  Tolkeleverandørerne må p.t. anvende følgende tolke til tegnsprogstolkeopgaver:
    • Fra omkring 1980 fik fungerende tolke uden formelle kvalifikationer mulighed for at blive "brevduer" med kortere kurser og afsluttende prøver.
      De LF tolke, der ikke senere har gennemgået den 2-årige uddannelse eller KC-opkvalificeringskurset må tolke, såfremt de har fungeret som professionel tolk siden dengang og kan dokumentere 500 timers udført tolkning over de sidste 2 år.
    • "Brevduer", der fortsatte med at blive uddannet samtidig med, at den 2-årige tolkeuddannelse blev etableret. Brevduerne gik op til de samme prøver, som uddannelsen kom til at indeholde og har således eksamen fra handelshøjskolen.
    • Den toårige forsøgstolkeuddannelse blev udviklet og startet af KC/Handelshøjskolen efter bemyndigelse fra UVM i 1986. Egen bekendtgørelse. 
    • Den 3½ årige tolkeuddannelse, der begyndte i 1985. Bekendtgørelse 683 af 27/08/1997. 
    • Bacheloruddannelsen, tolkene vil endvidere være eksaminerede skrivetolke samt have gennemført kursus i fjerntolkning. Egen bekendtgørelse.
  •  Tolkeleverandørerne må p.t. anvende følgende tolke til skrivetolkeopgaver:

    • Skrivetolke, som har gennemgået den 1-årige MHS- og skrivetolkeuddannelse, der var godkendt af Undervisningsministeriet.
    • Tolkeuddannede tegnsprogs- og skrivetolke fra 2013 og senere.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der har gennemført UCC´s opkvalificeringskursus for ikke-uddannede skrivetolke, og som var aktive i erhvervet før 31. december 2014.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der var aktive i erhvervet før 31. december 2014, og som har været tolk minimum 100 timer årligt i 2012, 2013 og 2014 samt i de seneste tre år.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der har tolket i minimum 100 timer årligt de seneste tre år, og som har gennemført og bestået minimum tre kurser ved Københavns Professionshøjskole eller tilsvarende uddannelsesinstitution. De konkrete kurser er følgende:
    1. Tolkemodul 1 (gennemføres generelt forårssemestre) https://ucc.dk/sites/default/files/tolkemodul_1_2017-18.pdf. Modulet er på 5 ECTS og gennemføres over en forholdsvis kort tidsperiode, indeholder som godkendelseselement bl.a. en skrivetest på blindskrift 250 anslag.
    2. Professionsmodul 3 (gennemføres efterårssemestre) https://ucc.dk/sites/default/files/professionsmodul_3_2017-18.pdf. Modulet er på 10 ECTS point.
    3. Kompetencemålsprøven i skrivetolkning (Afvikles generelt i december måned) https://ucc.dk/sites/default/files/studieordning_pb-tot_justeret_juni_2017_aargang_2016_og_senere.pdf se pkt 8.9.4)
  • Hvad er en døv tegnsprogstolk?
    Døve tegnsprogstolke er døve med en særlig uddannelsesmæssig baggrund, som kan varetage tolkning til døve, der har særlige sproglige eller kommunikative behov, og som derfor har behov for den helt særlige støtte i kommunikationen, en døv tegnsprogstolk kan yde.
    Døve tegnsprogstolke er inden for tegnsprogstolkeverdenen eksperter i dansk tegnsprog, da de har livslang erfaring i anvendelse af dansk tegnsprog som modersmål. Derfor har de særligt gode forudsætninger for at aflæse døve med vanskeligt aflæseligt tegnsprog og tolke til brugere, som har vanskeligt ved at aflæse andres tegnsprog.

    Vanskelighederne kan eksempelvis skyldes, at den døve har andre handicap end døvhed, eller at personen måske er udlænding og ikke mestrer på tilstrækkeligt højt niveau til at kunne anvende en hørende tegnsprogstolk.

    Døve tegnsprogstolke har typisk kendskab til en bred vifte af andre tegnsprog, mest udbredt er ASL, der er det amerikanske tegnsprog (American Sign Language) og Internationale Tegn.

    I et projekt støttet af Socialministeriet har DDL gennemført en række kursusmoduler, hvor teori og praksis om tolkning for døve af døve er gennemgået samtidig med en række øvelsesmoduler og praktiske opgaver. I kursusmodulerne har man skelet til det pensum, der gennemgås for hørende tegnsprogstolke på UCC, men som nævnt ikke med eksamination af UCC. Resultatet blev, at 12 døve har gennemført forløbet. På baggrund af kursusgennemførelsen kan disse 12 kursister anvendes som døve tegnsprogstolke, da det vurderes, at niveauet for tolkningerne er på et sådant højt niveau, at Tolkemyndigheden selv vil gøre brug af disse tolke til særlige tolkesituationer.

    Hvad er kompetencekravet til døve tegnsprogstolke?
    Døve tegnsprogstolke skal enten have bestået ovenfornævnte forløb i DDL-regi, eller gennemført moduler på en tolkeuddannelsesinstitution svarende til 20 ects point.
    Der er følgende krav til gennemførelsen:
    • Der skal gennemføres minimum 2 moduler
    • Der skal gennemføres minimum et tolkemodul og et professionsmodul
    • Kompetencemålsprøven i professionskundskab skal derudover bestås. Denne er beskrevet særskilt i studieordningen

     Mulighederne for kurser under åben uddannelse, priser og krav er beskrevet på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside.


    Hvem er målgruppe for at benytte døv tegnsprogstolk
    Der er fire grupper af døve med andre problemstilinger, hvor anvendelsen af døve tegnsprogstolke betyder en bedre kommunikation med den pågældende borger.
    Døve tegnsprogstolke kan anvendes i de tilfælde, hvor en døv tegnsprogstolk er afgørende nødvendig for, at kommunikationen med den pågældende tegnsprogsbruger overhovedet er mulig.

    A) Ældre døve
    Dansk tegnsprog har som sådan ikke de store geografiske dialektforskelle. Men der er store sproglige forskelle generationerne i mellem. På tolkeuddannelsen lærer man ikke meget om ældre døves særlige tegnsprog, kommunikationsstrategier og baggrund. Det betyder, at mange hørende tolke vil have svært ved at tolke til denne gruppe.
    Desuden har mange ældre døve aldrig brugt tolk. Ældre døve har typisk få eller ingen danske mundbevægelser, hvilket gør det svært for en tolk med dansk talesprog som modersmål at aflæse nogle ældre døve. 

    Generationsforskellen bidrager også til, at mange ældre døve ikke tør afbryde almindelige hørende tegnsprogstolke og bede om afklaring. Identifikationen af døv-døv/sameness kan her være en fordel. 
    Tolkning til denne gruppe kræver bla. viden om ældre døves tegnsprog, MHS, døves historie og døves kultur.

    B) Døvblinde
    Der findes mange forskellige typer døvblinde - og derfor er deres behov meget varierende. En døv tolk, hvis force er tegnsprog og døves kultur, kan hurtigere tilpasse sig til forskellige døvblindes behov. 

    I mange situationer hvor døvblinde deltager, er der ingen hørende til stede, så al kommunikation foregår på tegnsprog eller taktilt tegnsprog. Specielt disse tolkninger løser døve tolke bedre end hørende, da de har større viden om tegnsprog og kommunikationsregler på tegnsprog. 

    Nogle situationer, hvor der er få hørende eller døveblinde talebrugere til sted, vil kunne løses med en hørende centraltolk, som døve tolke aflæser og tolker til deres døvblinde kunde. På den måde kan afstanden mellem hørende/døve og døvblinde blive formindsket, og den døvblinde vil få en tolkning på modersmålsniveau.

    C) Døv +
    Denne gruppe dækker døve med fysiske og/eller mentale/psykiske tillægshandicap, men også døve, der ikke som sådan har en diagnose, men som af forskellige årsager er ressourcesvage eller ikke er danskstærke. 

    Mange døve med fysiske og/eller mentale og psykiske handicap har et tegnsprog, der bærer præg af deres diagnose. Det kan fx være, at deres udførelse af tegnene bærer præg af et fysisk handicap, der påvirker deres bevægemønster, eller at de er meget indforståede, når de tegner, så det er svært for en ikke-modersmålsbruger af tegnsprog at forstå dem. 

    D) Etniske døve og flygtninge
    Denne gruppe dækker døve indvandrere og døve med anden etnisk baggrund. 

    Nogle fra denne gruppe har aldrig gået i skole, når de kommer til Danmark, andre er vokset op i en hørende familie og har ikke lært tegnsprog, inden de flyttede hertil. Andre igen har måske boet i Danmark i mange år og lært sig tegnsprog, men mangler viden om dansk og danske begreber, der gør det svært for hørende tolke at magte opgaven. 

    Igen kan døv-døv eller sameness identifikation fordrer tryghed i en ellers utryg situation.

    Tolkning til denne gruppe kan kræve en konsekutiv tolkning med mange visuelle elementer og evt. brug af rekvisitter. 

    Døve flygtninge/indvandrere skal på lige fod med hørende gennemgå danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold. Disse kurser skal af kommunen tilrettes, så der som kursus i dansk desuden bliver tilbudt et kursus i dansk tegnsprog.

    Såfremt en døv med anden etnisk baggrund end dansk efter længere tids ophold i Danmark stadig ikke mestrer dansk tegnsprog, bør den stedlige kommune kontaktes herom, så den døve kan blive tilbudt kursus i dansk tegnsprog.

    E) Konference feeder (sprog)/Internationale møder
    Hvis en døv oplægsholder skal tolkes (eksempelvis en oplægsholder med udenlandsk tegnsprog), kræver det, at den døve tegnsprogstolk behersker oplægsholderens tegnsprog og kan tolke det videre til plenumtolken, der står på ’scenen’ og tolker til publikum. Der vil ved internationale oplæg ofte vil være simultantolkning med højt tempo og højt fagligt indhold. 

    De døve tilhørere behøver ikke være fra en af målgrupperne for at drage nytte af en døv tegnsprogstolk i disse situationer.

    Hvorledes foregår tolkningen?
    I en kommunikation mellem en døv tegnsprogsbruger med behov for døv tegnsprogstolk og en hørende, foregår tolkningen ved, at den hørendes tale oversættes til tegnsprog af en hørende tegnsprogstolk, der løbende oversættes af den døve tolk til et tegnsprog, den døve forstår.

    Den hørende tegnsprogstolks rolle kaldes en feeder; hun ”fodrer” den døve tegnsprogstolk med det, den hørende siger og oversætter ligeledes tegn fra den døve tegnsprogstolk til den hørende, hvor rollerne således er byttet om, og den døve tegnsprogstolk er feeder til den hørende tolk.

    De to tolke indgår således i et meget tæt samarbejde. Arbejdet som feeder til en døv tegnsprogstolk er en disciplin der kræver øvelse og nogle bestemte teknikker, der skal læres. Der er i projektet afholdt særlige kurser for hørende tolke med det formål, at få trænet så mange som muligt i dette samarbejde med døve tegnsprogstolke, men et egentligt efteruddannelsesforløb savnes.

    I konferencesituationer vil en døv oplægsholder blive oversat af den døve tegnsprogstolk, der tegner til den hørende tolk, som videregiver til de hørende tilhørere. Hvis tilhørerne udelukkende er døve, er fremgangsmåden den samme, men her kan den hørende tegnsprogstolk erstattes af en døv tegnsprogstolk.

    Den døve tegnsprogstolk medbringer selv sin egen feeder til tolkningen. Denne finansieres af den døves jobcenter, som personlig assistance efter arbejdsmarkedslovgivningen.
  • Her kan du finde oplysninger om de leverandører vi anvender i indeværende udbudsperiode.
    Leverandørliste 2018-19 med kontaktoplysninger opdelt efter regioner finder du her: leverandørliste.
    Prioriteret leverandørliste:

    leverandørliste til tegnsprog
    og
    leverandørliste til skrivetolkning


    Fjerntolkeleverandør er Småtegn Aps, Skypenavn: TegnKom1
    Åbningstider fjerntolk:
    Mandag - torsdag kl. 8:00 - 20:00
    Fredag kl. 8:00 - 18:00

  • Som EU borger har man ret til samme ydelser som et lands egne borgere. Det fremgår af Europa-Kommissionens hjemmeside, se Europakommissionens hjemmeside
    Der er fire grundprincipper, som gælder i alle EU lande  (samt Island, Norge, Lichtenstein og Schweiz) .
    Principperne gælder desuden for statsløse og flygtninge, og for statsborgere for lande udenfor EU, såfremt de har lovligt ophold - det kan eksempelvis være folk fra tredjeverdenslande som har lovligt ophold.

    De fire hovedprincipper:
    1. Du er kun omfattet af lovgivningen i et enkelt land ad gangen, hvilket betyder, at du kun skal betale bidrag i et enkelt land. Det er socialsikringskontorerne, der afgør, hvilket lands love der er gældende for dig. Du kan ikke selv vælge.
    2. Du har de samme rettigheder og forpligtelser som statsborgerne i det land, hvis lovgivning du hører under. Det kaldes princippet om ligebehandling eller ikkeforskelsbehandling.
    3. Når du ansøger om en ydelse, vil der om nødvendigt blive taget højde for dine tidligere forsikringsperioder, og om du har haft arbejde eller bopæl i andre lande.
    4. Hvis du er berettiget til en kontantydelse i et land, kan du som hovedregel også modtage denne ydelse, hvis du bor i et andet land. Det er kendt som princippet om eksport af ydelser.
    Personer der kun har tålt ophold, har ikke lovligt ophold.
    Er man eksempelvis på ferie i Tyskland, har man ret til tysk tegnsprogstolk i samme omfang som tyske statsborgere, og efter samme kriterier (evt. egenbetaling osv).

    Tolk med fra Danmark:
    Hvis du har en bevilling fra et jobcenter, og skal til udlandet i arbejdsmæssig sammenhæng, skal man kontakte sit jobcenter for at høre om betingelserne for at få tolken med til udlandet.

    Hvis man skal deltage i handicappolitisk aktivitet i udlandet eller deltage i internationalt idrætsstævne, kan der søges om tolk efter bekendtgørelse nr. 1630 af 16. december 2016, § 2, nr. 4.
    Ansøgning om tolkning i udlandet skal indholde følgende:
    • Hvilken bruger der skal rejse
    • Officielt program over aktiviteten, med angivelse af, hvilke aktiviteter den hørehandicappede skal deltage i
    • begrundet stillingtagen til antal tolke der er nødvendig, samt et overslag over det samlede antal tolketimer på baggrund heraf. Som udgangspunkt tolkes der ikke i pauser. Der bevilliges kun tolkning til de aktiviteter hvor brugeren faktisk har behov for tolkning
    • Overslag over rejseudgifter til tolken
    • Overslag over evt. opholdsudgifter til tolken - der tages udgangspunkt i statens regler om kost/logi under udlandsrejser
    • Der bevilliges zone 1 prisen. Der tages herved udgangspunkt i den region, hvor rejsen forlader Danmark. Har man ikke rammeaftale i den pågældende region, tages udgangspunkt i den region, hvor brugeren har bopæl
    • Der kan ved behov ansøges om tolkning til check-in
    • Der tolkes som udgangspunkt ikke herefter under flyrejsen, ud over sikkerhedsinstruktionerne
    • Rejsetid honoreres med kr. 320,- pr time. Rejsetiden begynder først ved udrejsen fra Danmark.
    • Tolkens diæter til kost efter SKATs takster herom.
    • Rejse- og afbestillingsforsikringer kan indregnes i ansøgningen
    • Tolkens evt. udgifter til konferencegebyr/adgang til aktiviteten
    • Transport for tolke på aktivitetsstedet skal som udgangspunkt ske med billigst offentlige transport
    • Udgifter til tolkens visum
    • Udgifter til evt. vaccinationer
  • Aktuelle udbud:
    Udbud af fysisk tolkning for hørehandicappede 2018-2019 er afsluttet.


    Plan for kommende udbud:

    Der forventes ikke udbudsforretninger før 2019.

    Afsluttede udbud:
    Fjerntolkning 2017 - 2019:
    Udbudsbekendtgørelse
    Udbudsbetingelser for udbud af rammeaftale om fjerntolkning på tegnsprog
    Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning på tegnsprog
    bilag 1: Kravspecifikation
    bilag 2: Tilbud

    Udbud i fysisk tolkning 2017
    Udbuddet skete via https://permalink.mercell.com/74539813.aspx.
    Du kan se udbudsmaterialet her:
    Udbudsbetingelser for fysisk tolkning 2018-2019 - udbud af rammeaftale om skrive- og tegnsprogstolkning
    Kravspecifikation
    Tilbud
    Rammeaftale om varetagelse af tolkebistan